Spis dig til en sundere jul udg. Andesteg & Kartofler

Oprettet d. under Tips

Spis dig til en sundere jul udg. Andesteg & Kartofler

Andesteg – med sundere fedt og vitaminer

I reelt andekød som bryststykket er der næsten ingen fedt. Faktisk kun op til 4 gram pr. 100 gram. Det fedt, du finder i andekød, er primært monoumættet fedt, dvs. det sunde fedt, der reducerer taljemål, øger insulinfølsomhed og mætter. Så nyd du bare dit andekød, men sørg for at spise godt med rødkål til og spar på kartoflerne, som er hurtige kulhydrater.

Kartofler – nyd dem i små mængder

Vi er vant til at sige, at vi skal spise kartofler til. Og kartofler er på mange måder gode og i hvert fald bedre og sundere end både pasta og ris, særligt hvis de er kolde og med skræl. De har godt med C-vitamin, B-vitamin og kalium i sig.

 

Problemet er, at der er stivelse og hurtige kulhydrater i kartofler, der får blodsukkeret til at stige og hæmmer fedtforbrændingen.

Derfor anbefaler jeg, at man nøjes med at spise et par kartofler – uanset om det er de hvide, eller om det er de brunede, og så i stedet spiser lidt mere kød, rødkål eller kålsalat.

 

Hvis man er helt skør med brunede kartofler, så vælg dem i stedet for de hvide. Hvad kartofler angår, er det ikke så meget sukkeret, der er synderen – det er, at vi har en tendens til at spise for mange.

 

Majbritt L Engell, Netslank (Link)

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar