Sukkerfrie Jødekager

Oprettet d. under Suvida Opskrifter

Sukkerfrie Jødekager

Med kagemixen fra Suvida har jeg lavet disse sukkerfrie jødekager. Og de smager mægtig dejligt og præcis som småkager skal. De er søde og sprøde og knasende på toppen.

 

Jeg sprang over hvor gærdet var lavest og bagte blot én stor småkage, som jeg efterfølgende skar i firkanter, men I kan selvfølgelig også stikke kagerne ud i cirkler inden bagning. Det gør I bare, alt efter temperament. Lige meget hvad så smager småkagerne skønt, og er et rigtig godt alternativ til de klassiske, sukkerfyldte småkager og julegodter.

 

For selvom jeg aldrig kommer til at droppe sukkeret helt (det ville både blive for fanatisk og besværligt), så synes jeg det er rigtig fint med nogle alternativer, så man kan mindske indtaget af sukker. Der kan jo også være helbredsmæssige problemer, der gør at det er bedst at undgå sukkeret, og her er Suvidas produkter et rigtig godt supplement. Det giver nemlig mulighed for at lave lækre sager, men helt uden sukker og med færre kalorier. Smart!

Nå, småkager anyone?

 

 


 

Opskrift til ca. 20 småkager:
130 g. kagemix fra Suvida
et nip vaniljepulver
50 g. blødt smør
1-2 tsk. vand
Drys:
hakkede mandler

Suvida Strø
kanel

 

 

  1. Bland kagemixen med et nip vaniljepulver.
  2. Tilsæt det bløde smør skåret i mindre tern, og arbejd smørret ind i kagemixen med hænderne.
  3. Saml dejen med en smule vand – tilsæt bare lidt ad gangen til dejen netop hænger sammen og samler sig til én klump
  4. Pak den i film og læg den på køl en halv times tid.
  5. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir (stik evt. cirkler ud)
  6. Drys med hakkede mandler, suvida strø og kanel.
  7. Bag ved 180 grader i ca. 15 min (måske lidt mindre, hvis du har stukket små kager ud)
  8. Lad køle helt af på en rist (småkagerne bliver først helt sprøde, når de er kolde)
  9. Skær i firkanter, hvis du ikke stak cirkler ud inden du bagte.
  10. Opbevar dem i en lukket beholder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marie Josiasen - Suvida Blogger

Facebook: Marie Josiasen - Blog

Instagram: Mariejosiasen

Web: www.mariejosiasen.dk

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar