Ingredienser
- 250 gram økologiske, pasteuriserede æggehvider
- 1 dl Suvida Søde-/bagemiddel
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 spsk hvid balsamico
- 2 spsk kakao (kan udelades)
- 2 dl hasselnøddemel
- 1/4 l piskefløde
- 1 banan i tynde skiver
- 40-50 gram grofthakket, god chokolade (85%)
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 100 grader.
Pisk hviderne helt stive, og tilsæt Suvida Søde-/bagemiddel, kakao (kan udelades) og vanilje. Vend hasselnøddemel og eddike meget forsigtigt i.
Beklæd en bradepande med bagepapir, og smør papiret med kokosolie eller smør. Fordel dejen på pladen, og bag den ca 60-80 minutter, til den er let gylden (hold øje med den).
Lad dejen køle af på bagepapiret på en rist.
Pisk fløden til skum, og fordel den på den afkølede marengs.
Drys banan og chokolade på. Gem lidt chokolade til pynt.
Rul nu forsigtigt kagen sammen.
Læg den på et fad og pynt med chokolade og evt ekstra flødeskum.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.